The Lunch That Never Ends

In Spain, lunch does not end when the food ends. The plates are empty. The waiter takes them away. And nobody stands up. The family stays at the table and talks. One hour. Two hours. Sometimes more. Tag a friend who can talk for three hours at the table.

I Spanien slutter frokosten ikke når maden slutter. Tallerkenerne er tomme. Tjeneren tager dem væk. Og ingen rejser sig. Familien bliver ved bordet og taler. En time. To timer. Nogle gange mere. Tag den ven der kan tale i tre timer ved bordet.

This time has a special name in Spanish, sobremesa. It means the time at the table after the meal. There is coffee. Maybe a small sweet. But the important thing is the talking. Stories, jokes, family news, football. The afternoon goes slowly, and that is the point.

Denne tid har et særligt navn på spansk, sobremesa. Det betyder tiden ved bordet efter måltidet. Der er kaffe. Måske noget sødt. Men det vigtige er samtalen. Historier, vittigheder, familienyheder, fodbold. Eftermiddagen går langsomt, og det er meningen.

You are new in Spain, and you do not know this. After lunch you stand up fast, because you have plans. Everyone looks at you, surprised. Your Spanish friend pulls you back into your chair and smiles. Sit down, she says. Where is the fire? The best part of lunch is starting now.

Du er ny i Spanien, og du ved ikke dette. Efter frokost rejser du dig hurtigt, fordi du har planer. Alle kigger på dig, overraskede. Din spanske veninde trækker dig ned i stolen igen og smiler. Sæt dig ned, siger hun. Hvor brænder det henne? Den bedste del af frokosten begynder nu.