Your Messages Travel Underwater

Right now, your messages are at the bottom of the ocean. Send a text to another continent and it does not fly up to a satellite, whatever the films have taught you. It dives. Almost all traffic between continents travels through cables lying on the sea floor, past shipwrecks and deep sea trenches, in the permanent dark. Send this to the person you message across an ocean.

Lige nu ligger dine beskeder på havbunden. Send en sms til et andet kontinent, og den flyver ikke op til en satellit, uanset hvad filmene har lært dig. Den dykker. Næsten al trafik mellem kontinenter rejser gennem kabler der ligger på havbunden, forbi skibsvrag og dybe havgrave, i det permanente mørke. Send dette til den person du skriver med på tværs af et hav.

Each cable is surprisingly modest, often about as thick as a garden hose. Inside, protected by layers of steel and plastic, run thin glass fibers that carry your words as flashes of light. Special ships lay them slowly across entire oceans, and the routes are planned the way roads are planned, around underwater mountains, away from fishing grounds, avoiding places where the seabed likes to move.

Hvert kabel er overraskende beskedent, ofte omtrent så tykt som en haveslange. Inde i det, beskyttet af lag af stål og plastik, løber tynde glasfibre der bærer dine ord som lysglimt. Særlige skibe lægger dem langsomt hen over hele have, og ruterne planlægges på samme måde som veje planlægges, uden om undersøiske bjerge, væk fra fiskepladser, og uden om steder hvor havbunden gerne vil flytte sig.

The system has enemies, and the most persistent ones are not spies but sharks and ship anchors. Cables get bitten, snagged and buried, and when one breaks, a repair ship sails out, hooks the cable off the seabed, hauls it up and splices the glass back together in a floating workshop. So tonight, when you message someone far away, picture the journey. Your words just crossed an ocean floor, as a flash of light in a glass thread.

Systemet har fjender, og de mest vedholdende er ikke spioner, men hajer og skibsankre. Kabler bliver bidt, hængt fast og begravet, og når et brister, sejler et reparationsskib ud, hiver kablet op fra havbunden, trækker det op og splejser glasset sammen igen i et flydende værksted. Så i aften, når du skriver til en du kender langt væk, så forestil dig rejsen. Dine ord krydsede lige en havbund, som et lysglimt i en glastråd.